Standard-indstillinger og ”mine oplysninger” i katalog
På grund af den nye EU-databeskyttelsesforordning gør opsætningen i Hundeweb.dk, at dine personlige oplysninger (ejerforhold, adresse, postnummer og telefonnummer) som standard ikke vises i kataloger og på resultatlister. Ved hver enkelt tilmelding kan du dog med et enkelt klik tilvælge at få dine oplysninger vist.
DKK har lyttet til medlemmernes ønsker, og IT-afdelingen har arbejdet hurtigt inden sommerferien, så nu er det muligt også tilvælge, at Hundeweb som standard altid viser ovennævnte personlige oplysninger i kataloger og på resultatlister, med mindre du aktivt fravælger det på den enkelte tilmelding.
Dette vil kun gælde for hunde, du ejer, og for fremadrettede tilmeldinger - ikke på tidligere tilmeldinger. Ønsker du at ændre dit valg i forbindelse med tidligere tilmeldinger, må du kontakte den klub eller kreds, der afholder prøven/udstillingen.
Vælger du at klikke af i feltet på din ”Min side”, at dine personlige oplysninger må vises i kataloger mv., har du altid mulighed for at ændre tilbage til standardinstillingerne igen, hvis du fortryder.
I videoen her kan du se, hvor og hvordan du ændrer dine indstillinger og tilvælger at få vist dine oplysninger.