100 % retur for Roskilde-gebyr
DKK´s bestyrelse lover alle pengene retur til alle, der allerede har eller som ønsker at tilmelde hund til DKK´s udendørs udstillinger i Roskilde den 8. - 9. og 10. maj, hvis udstillingerne aflyses grundet Corona-smitte.
»Danmark lukker ned«. Gårsdagens udmelding fra regeringen kræver store forandringer i det danske samfund i forsøget på at standse den hastigt eskalerende Corona-pandemi. Det betyder blandt andet, at alle ikke-nødvendige aktiviteter bør aflyses i første omgang de kommende 14 dage.
Men hvordan verden ser ud efter 14 dage, kan vi pt. kun gisne om, og derfor har DKK´s bestyrelse dags dato besluttet, at vi naturligvis betaler 100 procent af tilmeldingsgebyret til den udendørs Roskilde-udstilling retur, hvis vi grundet Corona-risiko stadig i maj måned ser os nødsaget til at aflyse DKK-arrangementer.
Ligeledes vil DKK naturligvis tilbagebetale 100 % til de standlejere, der har booket eller booker stand i forbindelse med Roskilde-udstillingerne.
Se mere om de udendørs udstillinger i Roskilde HER