DKK´s anbefalinger til genoptagelse af hundetræning under corona-situationen
Ud fra myndighedernes seneste udmelding og retningslinjer vurderer Dansk Kennel Klub, at hundetræning UDENDØRS I SMÅ HOLD PÅ MAKSIMALT 10 PERSONER (inkl. instruktør) vil kunne genoptages fra og med TIRSDAG DEN 14. APRIL 2020.
Myndighedernes anbefaling er fortsat, at man skal samles så få som muligt, og at man ikke skal samles unødigt.
DKK vil lade det være op til den enkelte at vurdere, hvorvidt træning er en nødvendighed.
DKK indskærper dog, at tilhører man en risiko-gruppe, eller føler man sig syg, skal man naturligvis blive hjemme.
DKK opfordrer kredse, lokalafdelinger og specialklubber til at lade det være op til den enkelte instruktør, om vedkommende ønsker at genoptage undervisningen under nedenstående forudsætninger. Den enkelte kan have sundhedsmæssige årsager til at ønske at blive hjemme, andre kan have forbehold for at påtage sig det ansvar for at opretholde afstandspåbuddet, man som autoritet i undervisningssituationen kan føle sig pålagt, og dette bør naturligvis respekteres.
Hvis kredse og klubber genoptager træningen, anbefaler DKK, at det sker ud fra hensyntagen til overholdelse af de af myndighedernes anbefalede afstandskrav samt retningslinjer fra DKK, som kan ses øverst på DKK´s samlede informationsside om COVID-19 på dkk.dk/corona