Hund i Fokus 2021
Hund i Fokus afholdes d. 28.-29. august 2021 på Vilhelmsborg.
Denne weekend kan du opleve Danmarks dygtigste hunde konkurrere om at blive Danmarksmestre i Rally, Agility, HTM (dogdancing) og Lydighed.
Derudover vil der være en markedsplads med stande, hvor du kan købe ting til dig og din hund, Hund & Familie-stand, hvor du kan tegne, bage småkager og blive klogere på opdræt, ”Kom og vis din hund” og mange andre tiltag, der sætter hunden i fokus.
Vi glæder os til at møde dig til et brag af en hundefest.