Tag din hunds alene hjemme-træning alvorligt
Når sommerferien slutter, og du som hundeejer - måske for første gang efter coronapandemien - skal tilbage til hverdagen, skal din hund igen være alene hjemme. Er den klar til det?
”Det er en dyrevelfærdsmæssig bombe, der ligger og lurer, hvis ikke du tager din hunds alene hjemme-træning alvorligt!”
Så skarpt formulerer Dansk Kennel Klubs adfærdskonsulent, Lise Lotte Christensen, sine ord, når det handler om den bekymring, hun har ved, at mange hunde for første gang i månedsvis fra den ene dag til den anden skal til at være alene i eget selskab i mange timer ad gangen.
”Jeg har desværre hørt en del hundeejere sige, at ’det der alene hjemme-træning har vi ikke haft mulighed for at øve med vores hvalp/unghund pga. corona – vi har jo været hjemme hele tiden’. Eller ’min hund var vant til at være alene, før vi blev hjemsendt, så det behøver den ikke lære igen’. Og det bekymrer mig”, siger adfærdskonsulenten.
”De fleste ved, at små hvalpe skal vænnes til at være alene hjemme. Men det overrasker mange, at voksne hunde, der tidligere kunne håndtere at blive efterladt, pludselig bliver utrygge eller endda går i panik, hvis de i en periode har været meget sammen med familien”, forklarer Lise Lotte Christensen.
Hun er bekymret for, hvorvidt manglende alene hjemme-træning ovenpå sommerferie og corona-nedlukning vil resultere i, at vi ser en stigning i adfærdsproblemer blandt danske hunde. Derfor giver vi dig her adfærdskonsulentens 10 bedste råd til, hvordan du lærer din hvalp - eller genindlærer at din voksne hund kan være tryg i sit eget selskab - inden hverdagen rammer:
Adfærdskonsulentens 10 bedste råd til alene hjemme-træning
1. Træning af adskillelse når du er hjemme
Lær din hund, at den ikke altid kan være lige ved siden af dig, og at det er ok.
2. Vær opmærksom på handlinger, der kan igangsætte uro
Hunde aflæser vores intentioner med hændelser, så indøv dine gå hjemmefra-rutiner –
uden at du tager afsted - og bryd din hunds evt. negative associationsrække.
3. Indlæring af alene-hjemme
Når hunden er tryg ved adskillelse fra dig, kan du gradvist øge tiden, du går fra hunden fra 5,
til 10, 15 og 30 minutter, til 1 time og øg tiden med ½ time over flere uger/måneder.
4. Brug tid sammen med hunden
En understimuleret hund, der får for lidt mental aktivering og motion, mistrives og har
større risiko for at udvikle adfærds- og sundhedsproblemer.5. Indfør rolige rutiner
Sørg for, at den er velstimuleret - både fysisk og mentalt, men undgå voldsom leg og høj
puls. Adrenalin er længe om at fortage sig og kan gøre hunden urolig, når du går fra den.
5. Indfør rolige rutiner
Sørg for, at den er velstimuleret - både fysisk og mentalt, men undgå voldsom leg og høj
puls. Adrenalin er længe om at fortage sig og kan gøre hunden urolig, når du går fra den.
6. Vedligehold evnen
Efter ferie, hjemsendelse eller sygdom skal du huske at vedligeholde hundens tryghed ved at
være alene hjemme et par gange om ugen
7. Hvis du har flere hunde
Hvis du har mere end én hund eller en hel flok, skal den enkelte hund stadig lære at være
alene, f.eks. ved at træne alene tid i en del af huset, væk fra de andre hunde.
8. Hold øje med tegn på separationsangst
Lider din hund af egentlig separationsangst, kan den f.eks. pibe, hyle, gø, savle, være rastløs
og ikke kunne finde ro, bide ting i stykker, besørger også inden døre.
9. Søg professionel hjælp
Hvis din hund har separationsangst, og du er i tvivl om, hvordan du skal hjælpe den, så kan
du bl.a. søge hjælp via Sammenslutning af eksaminerede adfærdsbehandlere: www.sea[1]hund.dk, eller hos dyrlæger og veterinærsygeplejersker med efteruddannelse inden for
adfærdsbehandling: www.dskve.dk.
10. Kosttilskud, feromoner og receptpligtig medicin
Det er alene hjemme-træningen, som ændrer hundens adfærd, men træningen kan
understøttes af håndkøbsprodukter, f.eks. kosttilskud og feromoner, som virker
tryghedsskabende og kan give hunden ro og mentalt overskud, så den er mere modtagelig
for træningen. Der findes også receptpligtig medicin til hunde med udtalt separationsangst.
Tal med en dyrlæge, der arbejder med adfærdsbehandling om denne mulighed og få
tilrettelagt et træningsforløb.