Ny lovgivning om veterinærmedicin træder i kraft i morgen
En ny og omfattende EU-forordning om veterinærmedicin træder i kraft den 28. januar 2022.
Lovgivningens formål er at ensrette brugen af veterinærmedicin i EU-landene og formindske udbredelsen af antibiotikaresistens.
Loven retter sig mod produktionsdyr såvel som familiedyr. Derfor får den også betydning for dig som hundeejer. Her er nogle eksempler:
- Dyrlægen kan ikke bare forlænge en recept efter et telefonopkald. Hunden skal tilses igen.
- Dyrlægens mulighed for at bestemme, hvor længe din hund skal behandles med specifikke lægemiddel, ændres.
- Der indføres nye krav i forhold til resistensbestemmelse, før dyrlægen kan udskrive antibiotika til en infektion.
Spørg din dyrlæge, hvis du er i tvivl om, hvad den nye lovgivning kommer til at betyde for dig og din hund.