Skal din hund være racerepræsentere i Tivoli?
Søndag den 22. august åbner Tivoli og Dansk Kennel Klub portene og byder alle flinke hunde i snor velkommen i Haven - nu får din hund mulighed for at repræsentere sin race i den årlige raceparade. Læs mere her
Mange hundevenner ser hvert år frem til Hundens Dag i Tivoli - og i år er ingen undtagelse:
Søndag den 22. august åbner Tivoli og Dansk Kennel Klub portene og byder alle flinke hunde i snor velkommen i Haven.
Som sædvanlig arrangerer DKK den store raceparade igennem den gamle haves smukke kulisser, hvor vi viser alle vores fantastiske hunderacer frem for Tivolis andre gæster.
Derfor leder vi nu efter repræsentanter til raceparaden - tilmelding foregår som altid efter ”først til mølle-princippet”.
De eneste krav til de firbenede repræsentanter er at de:
- skal have en DKK-stamtavle (undtaget repræsentanten for blandingshundene)
- ikke er øre- og halekuperet (undtaget fra halekuperingsforbuddet er vizsla, weimeraner, breton, korthåret hønsehund og ruhåret hønsehund),
- samt kan gå i paraden med andre hunde af begge køn – og har lyst til at deltage!
Så er det dig og din hund, der skal gå forrest i Tivoli? Så tilmeld jer her
Vær opmærksom på, at fremgår din race ikke af listen, er det fordi, der allerede er tilmeldt en repræsentant for racen.
DKK sørger for at sende adgangsbillet og mere info om dagen retur til de tilmeldte racerepræsentanter