Registreringsafdelingens telefontid tirsdag er desværre aflyst
I morgen, tirsdag den 21. februar, er det desværre ikke muligt at kontakte medarbejderne i DKK´s registreringsafdeling i deres sædvanlige telefontid mellem kl. 10 og kl. 12.
Registreringsafdelingen er kontaktleddet, hvis du f.eks. skal ejerskifte en hund, søge kennelmærke, eller ansøge om duplikatstambog - i det hele taget alt, hvad der vedrører stambogsføring, herunder import, overførsler og ændring af hårlag eller variant.
Og DKK´s medarbejdere er hver især spidskompetencer indenfor deres område.
I morgen er registreringsafdelingens medarbejdere derfor blevet bedt om at lægge deres kloge hoveder i blød, så alle de gode svar på medlemmernes mange spørgsmål - svar, som altid ligger parate i medarbejdernes hjernevindinger - kan filtreres ud og ned på papir. Og efterfølgende ud på DKK´s opdaterede hjemmeside.
Derfor håber vi, at I kan tilgive os, at registreringsafdelingens telefontid i morgen er aflyst – vi beklager og lover til gengæld flere og bedre informationer på hjemmesiden samt at alle medarbejdere sidder klar ved telefonerne igen onsdag den 22. februar.