Indsats for Cavalier King Charles Spaniels
Sidste år åbnede vi stambøgerne på tre racer efter opfordring fra eksperterne på KU/SUND for at forbedre den genetiske variation og øge gen-puljen.
De har nu anbefalet at vi gør det samme for Cavalier King Charles Spaniels, og det har DKK’s Bestyrelse naturligvis bakket op om.
Derfor åbnes stambogen nu for Cavalier, således at hunde uden FCI stambog, der har en godkendt hjerteklapundersøgelse (MMVD) kan registreres i Dansk Kennel Klub. Det er således vores håb at udvide puljen af sunde hunde i racen.
Denne beslutning er ligesom sidst taget på baggrund af anbefalinger fra KU/SUND og Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd og efterlever selvfølgelig FCI’s regler.
Du kan læse mere om processen her: www.dkk.dk/stambog/fremstilling-cavalier