§ 1 De Etiske Reglers formål

Dansk Kennel Klubs Etiske Regler for Avl har til formål at fastsætte kriterier og parametre for avlsmål for hunde med henblik på at undgå uhensigtsmæssig avl, herunder genetiske sygdomme og visse særpræg, der giver anledning til velfærds- og sundhedsmæssige problemer.

Så længe hvalpe er i opdrætterens varetægt, bør denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
Det er uforeneligt med DKK’s Etiske Regler for Avl at lade helt unge og endnu ikke kønsmodne hvalpe neutralisere, før de forlader opdrætteren.

§ 2 Krav til hunde, der indgår i avl

1. En races avlskrav og avls anbefalinger findes på Hundeweb: www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=115

2. Før en hund indgår i avl, skal eventuelle krav til beståede sundheds-test/undersøgelser registreres i Hundeweb.

Det påhviler enhver, der udvælger en hund til avl, at vurdere om avlsdyret er fysisk og mentalt egnet til avl.
Avl af hunde skal ske på en måde, så man har grund til at forvente, at afkommet vil bevæge sig ubesværet, have et normalt syn, trække vejret frit, have et godt helbred og kunne føde uhindret.
Som alvorlige defekter forstås lidelser der enten forkorter hundens liv væsentligt, eller giver alvorlige problemer i hverdagen. Som alvorlige mentale defekter betragtes blandt andet hunde, der udviser uhensigtsmæssigt ængstelig eller aggressiv nedarvet adfærd.
a. Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar, at hunde med arvelige defekter ikke anvendes i avl.
b. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, må ikke gentages.
c. Hunde, som er opereret for at korrigere arvelige problemstillinger, må ikke anvendes i avl.
d. Hvis en hund er DNA-testet som bærer af en recessiv sygdom, skal avlspartneren være testet og fundet genetisk fri for den samme sygdom. Det påhviler ejeren af såvel tæve som hanhund at oplyse om eventuelle DNA-test, før der indgås aftale om parring.
e. Hunde, der udviser uhensigtsmæssigt ængstelig eller aggressiv nedarvet adfærd, må ikke indgå i avl.

§ 3 Parring mellem nærtbeslægtede hunde

1. Det er forbudt at parre individer, der er tættere beslægtet end det, der svarer til slægtskabet mellem fætter og kusine. Dette svarer til at afkommet ikke må have en indavlskoefficient der er højere end 6,25 %.
Eksempler på for nært beslægtede, ikke tilladte parringer: mellem søskende, forældre og afkom eller mellem bedsteforældre og afkom af deres afkom.

Ved valg af avlsdyr, skal såvel opdrætter/avler som hanhundeejer bidrage til at bevare den genetiske variation. Det indebærer, at enkelte hunde ikke bør dominere avlen inden for en race.

§ 4 Aldersgrænser og hviletid

1. En tæve må tidligst parres første gang:

Små og mellemstore hunde (op til ca. 20 kg.): minimum 18 måneder
Store hunde og giganthunde (fra ca. 20 kg.): minimum 24 måneder

2. En tæve må senest få sit første kuld, når den er 6 år og sit sidste kuld inden hun fylder 8 år. En tæve på over 8 år kan dog undtagelsesvis benyttes i avl, hvis en dyrlæge attesterer, at dette er forsvarligt.
3. En tæve må maksimalt have 5 kuld i sin levetid.
4. Der skal være passende pauser mellem kuld. Hvis en tæve føder 2 kuld inden for en periode på 12 måneder, skal tæven efterfølgende have en pause på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.

Ovenstående regler er fastsat under hensyntagen til at en tæve, der både er fysisk og mentalt moden, har det bedste udgangspunkt for at komme godt igennem drægtighed, fødsel og pasning af hvalpekuldet.

§ 5 Parring og fødsel

1. Hvis en tæve har fået et kejsersnit, skal tæven efterfølgende have en pause på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.
2. Hvis en tæve får to kejsersnit, må der ikke længere avles på tæven.

Det er opdrætterens/avlerens ansvar, at der i avlen kun anvendes hunde, der fysisk vil være i stand til at parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
Efter to kejsersnit vil hunden optræde på ”Hundeweb.dk” med et avlsforbud.